Forside
Fobi
Angst
Depression
Traumer
Stress
Afhængighed
Behandling
TAT
Cases
Kontakt
Foredrag
Workshops
|
ANGST
Mennesker der lider af angst ved oftest ikke hvorfor de har angst - de mærker
bare symptomerne. Ofte fortæller de, at angsten er kommet som lyn fra en klar
himmel, en dag de stod i supermarkedet eller en dag på kontoret. Angstanfaldene
tiltager typisk og breder sig til mange facetter af deres hverdag. Når
mennesker bliver angste oplever de ofte en række fysiske symptomer som
hjertebanken, rystende hænder, nedsat hørelse, åndeløshed, rødmen, stærk
varme eller kulde. Psykisk oplever de typisk, at angsten trækker dem væk fra
virkeligheden og de bliver fraværende og næsten ude af stand til at
kommunikere med omgivelserne. Angst udløses i visse tilfælde af længerevarende
perioder af stress samt depression.
Generel/diffus
angst
En vedvarende følelse af angst uden nogen identificerbar grund. Denne form for
angst er ofte mere kompliceret at fjerne, da den enkelte ikke kan stille
tankerne ind på en bestemt årsag. Tankerne må da fokuseres på følelsen og
hvor den optræder i kroppen. For mange mennesker er dette en meget skræmmende
angstform, som også forårsager depression, dødsangst og selvmordstanker.
Præstationsangst
Stærk angst ved tanken om eksamener, interview, telefonsalg, sceneskræk,
forestående præsentationer, tidsfrister o.l., men kan gælde alle typer
opgaver.
Socialangst
Stærk ubehag i sociale situationer. Angst for familiesammenkomster, samvær
med
venner, forældremøder, frokost på jobbet, etc. fører ofte til, at den
enkelte isolerer sig og bliver mere og mere asocial. Dette er en ond cirkel hvor
den tiltagende isolation i sig selv fører til endnu mere angst for samvær med
andre.
Panikangst
Akut og alvorlig angst som kan være koblet til en bestemt situation, men som også kan optræde pludseligt uden nogen synlig eller forståelig grund.
Flyskræk, fobier m.m.
TFT
fjerner eller lindrer angst meget effektivt for de fleste! Her har vi blot nævnt
nogle typiske eksempler på angst, men der er mange andre og TFT kan prøves
uanset hvad du er bange for.
|