|
Forside
Fobi
Angst
Depression
Traumer
Stress
Afhængighed
TAT
Cases
Behandling
Kontakt
Foredrag
Workshops
|
Fobier
Er
du bange for noget du objektivt set ved ikke er farligt? --Så har du en fobi.
Typiske
fobier drejer sig om angst for edderkopper og andre insekter eller dyr, angst
for slanger, angst for at flyve, sejle og køre i bil, angst for at bruge
elevatorer osv.

Fobier
opstår af mange grunde og mange gange aner vi ikke hvorfor vi får dem. Nogen
gange ser det ud til at de er arvet, og andre gange får vi en fobi fordi vi har
haft en ubehagelig oplevelse. Fælles for alle fobier er at vi er bange ved
tanken om noget. Det fører ofte til, at vi ikke tør begive os ud i situationer
hvor vi risikerer at møde det vi frygter, og det kan føre til at vi udvikler
stadig mere frygt for flere og andre ting/situationer.
Den
almindeligste form for fobi behandling er såkaldt eksponeringsterapi. For mange
mennesker er denne terapiform relativt effektiv over tid, mens andre afholder
sig fra at prøve fordi de er så skræmte ved tanken om at de skal konfrontere
deres livs værste mareridt. Mange som har forsøgt denne metode har også følt
at den har været en måde at lære at udholde tortur.
Dette
er ikke nødvendigt. Med TFT kan du blive af med angsten uden at måtte
eksponere dig, i helt trygge omgivelser. Det er nok, at du tænker på det du
frygter. Som tidligere nævnt bliver frygten først og fremmest udløst ved
tanken på det du frygter. TFT fjerner som regel alle typer af fobier meget
hurtigt og effektivt. Tiden kan variere fra 5 minutter til 5 timer. Normalt 3
timer.
Dette
afhænger mest af hvorvidt man kan fremkalde den ubehagelige følelse når man tænker
på sin fobi. Hvis du er flov over din fobi, behøver du ikke engang at fortælle
hvad det er - det er nok, at du tænker på den. Mens du stiller ind på
ubehaget stimulerer en TFT terapeut, med let fingerbankning, nogle punkter på
dit energisystem og efter kort tid vil du sandsynligvis opleve, at intensiteten
af frygten aftager, også selv om du stadig tænker på det du er bange for.
Angst for edderkopper
er en af de almindeligste former for fobi. Selv om der ikke findes farlige
edderkopper i Danmark ser det ud til at der er noget ved disse insekter som får
mange mennesker til at blive meget bange. Man kan blive så bange at det styrer
hele hverdagen og det kan føre til at man ikke tør at rejse på ferie, arbejde
i haven, have vinduer og døre stående åbne om sommeren eller opholde sig i et
rum før man nøje har undersøgt hvert hjørne. Med TFT kan man komme af med
denne frygt, smertefrit og hurtigt.
Fly skræk
..er meget udbredt både i privatlivet og inden for erhvervslivet. Vi møder
ofte virksomhedsledere som er afhængige af at tage beroligende medicin og
drinks før de tør sætte sig ind i et fly. Måske har de netop fået en ny
stilling som i starten indebærer hyppige flyrejser, og det tør de ikke fortælle
deres chef fordi de er bange for at miste stillingen. Enkelte er så angste at
de kaster op hver dag i ugevis før en flyrejse, og dette præger hele
hverdagen. Der er flere hovedgrupper af frygt og dette er fire af de
almindeligste: klaustrofobi (angst for at være lukket inde)- angst for
turbulens/ukendte lyde - angst for at dø hvis flyet styrter - angst for at
forsvinde videre ud i verdensrummet når man først er højt oppe.
Social
fobi
..er rædsel for at komme i situationer hvor du møder andre mennesker. Det kan
være det at møde kendte og/eller ukendte, se andre ind i øjnene,
middagsselskaber, spise frokost på jobbet, tale i telefon osv. Alle sociale
situationer kan være en potentiel fobi. TFT behandler disse situationer en
efter en, mens du tænker på at du er i situationen. Dette vil føre til et
vist ubehag mens det står på men langt mindre end ved traditionel
eksponeringsterapi. Snart vil du sandsynligvis kunne se dig selv smile og le i
den /de situationer du lidt tidligere havde ubehag ved at tænke på.
Præstationsfobi
..er noget de fleste af os kender
til alt for godt. Hvem har ikke været nervøs op til eksamen, idræts
konkurrencer, præsentationer osv.? Verdens mest udbredte fobi er angsten for at
tale i forsamlinger. Således har ca. 60 % af alle mennesker ubehag ved at tale
offentligt og ca. 40 % har det så dårligt at der er tale om en fobi. Der er
foretaget talrige undersøgelser, om hvilke fobier der er størst, og angsten
for at dø kommer ind på mellem en 2. og en 7. plads. Vi er altså mere angst
for at tale til andre mennesker end for at dø.... et interessant paradoks, ikke
sandt? TFT viser sig at være særdeles velegnet til at fjerne denne type angst.
Hertil kommer at terapeuten lærer dig et værktøj, som du selv kan bruge, når
du kommer under pres. Dette giver dig en unik mulighed for at styre dine egne præstationer
på det tidspunkt hvor du har allermest brug for det.
|